Høsten 2011 | Del 2

Når træet er færdigplukket samler man nettet med frugterne og lader dem rulle ned over en skråthældende rist. Den minder mest af alt om en rektangulær grillrist på omkring 1,5 meters længde. Mens olivenerne langsomt skubbes mod ristens lave ende, håndsorteres de kviste og blade fra, som ikke er faldet ned gennem ristens mellemrum. De rengjorte olivener falder ned i plasticbakker, hvor de opbevares indtil turen går til oliemøllen.